Du kan med fordel starte med at se nedenstående engelske video guide.
I denne artikel vil der endvidere være en step-by-step vejledning.
I modulet 'Sletning af kandidater' kan du opsætte regler for sletning af kandidatdata.
Standard opsætningen for sletning af kandidater er sat til 6 måneder. Dette betyder at en kandidats ansøgning og data vil slettes fra et rekrutteringsprojekt 6 måneder efter de har sendt deres ansøgning. Hvis det er den eneste ansøgning, de har, vil deres kandidatprofil fra kandidatportalen ligeledes slettes.
Du kan også opsætte notifikationer, der kan sendes til kandidaten inden sletning, f.eks. 3 uger inden slettedatoen.
Kandidaten vil modtage en e-mail, hvor de bliver spurgt om de vil forlænge deres opbevaringsperiode. Hvis de ønsker det, bliver de bedt om at klikke på et link for at acceptere vilkår og give samtykke endnu en gang.
Du kan tilpasse opsætningen for både rekrutteringsprojekter og uopfordrede ansøgninger. Det vil være en afdelingsspecifik afdeling, der knytter sig op på de to projekt-varianter og det er derfor ikke muligt at have forskellige regler for forskellige projekter med samme projekt-variant.
Husk at klikke 'Gem'.
Hvis du klikker på 'Edit e-mail templates' kan du tilpasse indholdet i de mails, der bliver sendt til kandidaterne.
Du kan finde mere information om tilretning og tilpasning af e-mails i artiklen om kommunikationsskabeloner.