Weekli er et værktøj, der hjælper med at få indsigt og måle temperaturen på arbejdspladsen. Medarbejderne kan ugentligt og helt anonymt dele, hvordan de har det, og hvilke udfordringer de eventuelt oplever. Det giver jer som organisation mulighed for at reagere hurtigt og målrettet med relevante forbedringer.
Sådan fungerer det
Medarbejderne modtager regelmæssigt, typisk én gang om ugen, en række spørgsmål. Antallet varierer, men ligger normalt omkring 10 spørgsmål ad gangen. Alle spørgsmål er forskningsbaserede og fokuserer på forskellige aspekter af arbejdsmiljøet, såsom ledelse, samarbejde og generel trivsel.
Systemet er bygget op, så spørgsmålene, som medarbejderne får, varierer fra uge til uge. Indholdet justeres løbende, især hvis systemet opdager tegn på utilfredshed inden for bestemte områder. På den måde går Weekli automatisk i dybden dér, hvor behovet er størst.
Som leder får man dermed et klart og overskueligt overblik over eventuelle udfordringer samt potentielle områder hvor der er mulighed for udvikling og forbedring. Al data præsenteres i et visuelt og intuitivt dashboard, hvor udviklingen kan følges både på organisations- og afdelingsniveau. Alle svar er anonyme, men det giver et indblik i tendenser og mønstre, uden at kunne identificere enkeltpersoner.
Speak up
Dette er en anonym chatfunktion, hvor medarbejdere trygt kan gøre opmærksom på oplevelser som mobning, krænkende adfærd eller andre sensitive forhold på arbejdspladsen. Her vælger man typisk 1-2 personer, som bliver ansvarlige for at modtage og håndtere de beskeder, der kommer ind. Kommunikationen er anonym, medmindre medarbejderen aktivt vælger at identificere sig selv, og I kan besvare henvendelser direkte via systemet. Speak Up-funktionen er udviklet til at sikre, at indberetninger håndteres i overensstemmelse med EU’s regler om beskyttelse af whistleblowere.
Ask more
Dette er en funktion der giver jer mulighed for at tilføje jeres egne spørgsmål, hvis I ønsker at undersøge særlige forhold. Det kunne f.eks. være “Hvad synes du om kantineordningen?” eller andre relevante emner. I bestemmer selv spørgsmålstyperne, om det skal være ja/nej, skala eller afkrydsning. Resultaterne fra disse spørgsmål vises seperat og er ikke en del af det overordnede puls-dashboard.