INDHOLDSFORTEGNELSE
Hvad er certifikat?
Modulet Certifikat gør det muligt at uploade samt opbevare certifikater på jeres medarbejdere i Talent Manager på hver enkelt medarbejderprofil. Modulet bidrager således til øget transparens og overblik over, hvilke medarbejdere der besidder hvilke certifikater og ikke mindst, hvornår disse certifikater udløber og dermed har behov for fornyelse. Det er muligt at sætte en påmindelse på det enkelte certifikat.
Vær opmærksom på at ikke alle kunder har Certifikat med i deres løsning som udgangspunkt. Ønsker I at få Certifikat slået til i jeres Talent Manager så kontakt os meget gerne, kontaktoplysninger finder I nederst på denne side.
Opsætning
Den første opsætning af Certifikater skal foretages af jeres Talentech konsulent. Herefter kan I oprette jeres certifikattyper i administrationsmodulet; Dropdown-lister og uploade certifikaterne på den enkelte medarbejderprofil.
Vær opmærksom på at brugeren skal have brugerrollen; 'Administrator' for at kunne lave opsætning i administrationsmodulet; Dropdown-lister.
Opret certifikattyper i dropdown-lister
- Gå til menupunktet: Administration
- Klik på modulet ”Dropdown-lister”
- Klik ”Redigér ud for dropdown-listen ”Certifikat”
- Udfyld listen med forskellige certifikattyper og afslut hver enkelt med ”Tilføj”.
Husk at tilføje certifikatnavne for alle de sprog, I anvender i Talent Manager.
Sådan uploades et certifikat
- Gå til den ønskede medarbejderprofil
- Klik på fanen ”Certifikater”
- Klik på ”Tilføj”
- Vælg certifikattypen i dropdown-listen
- Skriv detaljer om certifikatet
- Angiv gyldighedsperioden for certifikatet. Sættes en slutdato på certifikatet kan I oprette en påmindelse længere nede ved at give et flueben i 'Underret ved udløb'.
- Upload certifikatet
- Ønsker I at få besked når certifikatet udløber, så sæt flueben i 'Underret ved udløb'
- Klik af hvem der skal modtage påmindelsen
- Klik på 'Planlægningsindstillinger for underretning af brugere' og indstil hvornår påmindelsen skal sendes
- Gem dine indstillinger
Søg ud på certifikater
I menupunktet Medarbejdersøgning er det muligt at søge ud på alle uploadede certifikater. Her kan der også filtreres på certifikatets udløbsdato eller gyldighedsperiode. For mere information om dette læs artiklen; Medarbejdersøgning.
Få overblik over certifikater i virksomheden
Når Certifikat er slået til i jeres løsning vil I på jeres dashboard kunne få et overblik over alle uploadede certifikater, udløbende certifikater samt certifikater, der udløber indenfor de næste 30 dage. Dette diagram er dynamisk, I kan derfor klikke jer ind på de forskellige tal og se hvilke medarbejderes certifikater, der ligger bag.
Tips & Tricks
Statussen på certifikatet indikeres ved hjælp af farve. Den grønne prik angiver, at certifikatet er aktivt. En rød prik indikerer, at certifikatet er udløbet.
Dokumentikonet på medarbejderlisten indikerer, at der er uploadet et certifikat for en medarbejder – en mouseover giver yderligere information om certifikatet.